Storløkke Feriepark

Storløkke Feriepark. Allinge-Sandvig. Velindrettede feriehuse. God beliggenhed.

Storløkke Feriepark er en skøn feriepark beliggende i rolige omgivelser i Allinge. Nyd den flotte havudsigt fra centerbygningen. Foran jer ligger swimmingpoolen (opvarmet 25.05-31.08), hoppepuden, svævebanen og den store legeplads - klar til underholdning.

Storløkke Feriepark byder endvidere på en spændende "multi-arena" med beachvolley-, hockey- samt fodboldbane, og er uden tvivl det bornholmske lejrskolested med flest aktiviteter for lærere og elever. Mange sjove og glade lejrskoleminder venter jer.

Feriehusene, som er indrettet for 2, 2-4 eller 4-6 personer, har alle en lukket gårdhave. Gårdhaverne vender mod sydvest, således at I kan nyde solen næsten hele dagen.

Mod syd er Storløkke Feriepark afgrænset af klipper, og i en af klippe-"hullerne" har vi lavet en hyggelig grillplads, hvor I kan hygge jer og fortælle røverhistorier fra dagens oplevelser.

Efter fem minutters gang kommer I til den hyggelige badebugt "Næs" og den gamle kystredningssti. Her kan I nyde strand- og badelivet. Kystredningsstien fortsætter videre mod syd, hvor I vil opleve noget af Bornholms flotte natur - dejlige strandpartier og knejsende klipper. På Storløkke Feriepark bor I centralt. Seværdigheder og oplevelser er tæt på.

Priser pr. person pr. overnatning (Priser for 2014)

 A: Uge 14+15+16+41: 135,-
 
 B: Uge 17+20+22+40: 145,-
 
 C: Uge 18+19+21+23+24+25+26+37+38+39: 160,-
 
 D: Uge 33+34+35+36: 165,-

Fripladser: I har en gratis person pr. 24 betalende personer.
Gratis linned og håndklæder til lærerstaben.

Specialtilbud: Ved ankomst fredag og afrejse mandag er prisen kr. 130,- pr. person pr. overnatning. Specialtilbuddet gælder ikke ved ankomst i perioden 14/6-6/9 eller i forbindelse med helligdage.

Priserne er baseret på, at I vælger 4 nætter. Ønsker I færre overnatinger, laver vi gerne et konkret tilbud til jer. Ring til os på 56 95 85 66, eller mail til os på info@teambornholm.dk.

Priserne vil ikke blive tillagt moms, da udlejningen ikke er momsbelagt. Alle priser er inklusive rengøring, strøm-, vand- og varmeforbrug. Obligatorisk afbestillingsforsikring udgør 3% i tillæg til priserne.