Svanekegaarden

Svanekegaarden - Østbornholms kulturcenter - ligger i en af Svanekes mange gamle købmandsgårde. Gården er fra 1856-57.

Kulturcentret blev indviet i 1991 og er indrettet med en lille intim teatersal, udstillingslokale, værksted for kunsthåndværkere og refugium for arbejdende kunstnere. Svanekegaarden er et levende sted for kunst og kultur og danner ramme om mange forskellige koncerter, teaterforestillinger, udstillinger, kurser, seminarer og masterclasses.

Lejrskoler, der bor i Svaneke, bør tage en tur forbi stedet, alene for arkitekturens og stemningens skyld. I gården og i den klassiske byhave, der ligger omkranset af et højt stengærde, finder man blandt to smukke morbærtræer, skulpturer af de bornholmske kunstnere Ole Christiansen og Arne Ranslet.

Lejrskoler kan, afhængig af det aktuelle program og kun efter nærmere aftale, også tilbydes særfremvisning af aktuelle udstillinger, overvære koncerter, teaterforestillinger eller deltage i workshops

 

Faktaboks:

Tjek det meget varierede årsprogram på  http://www.svanekegaarden.dk/