Rundvisning i Østerlars Rundkirke

På opdagelse i Bornholms største rundkirke
Udskoling (7-10 klasse)
Kulturhistorie

På opdagelse i Bornholms største rundkirke – et imponerende vidne om Bornholms spændende middelalderhistorie.

Undervisningstilbuddet

Den imponerende kirkebygning vidner om, at middelalderen ikke er længere væk, end at bygninger fra en svunden tid, stadig tjener det formål som de blev bygget til, for mere end 800 år siden.

Guiden, klædt i middelalderdragt, tager jer med på opdagelse i og omkring kirken og fortæller om kirkens indflydelse på hverdagen i middelalderen, og om tro både før og i middelalderen. Ude og inde i rundkirken tager vi dens særpræg og de enkelte rums funktion under lup, og ser også på kirkens smukke kalkmalerier, som fortæller gode historier om middelalderens forestillingsverden og religiøsitet.

Efter eget ønske kan

Praktiske oplysninger

I må gerne tage billeder, dog ikke med blitz inde i kirken, af hensyn til kalkmalerierne.

Det anbefales at besøge Bornholms Middelaldercenter efter rundvisningen i kirken. Middelaldercentret ligger kun ca. 500 m fra rundkirken. Her kan I få et levende indtryk af dagliglivet i middelalderen.

Undervisningsmaterialer:

BMC-Undervisningsmateriale: http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/skoler/undervisningsmaterialer.aspx
Her findes vores introbog til middelaldercentret ”Velkommen til middelalderen og til Bornholms Middelaldercenter”. Her findes også opgavearkene ”Levende Billeder”, som er målrettet mellemtrinet. De er opdelt i 5 tematiske grupper, men kan også kombineres efter egne ønsker. På samme side findes også hæftet ”Levende Billeder” som er målrettet udskolingen og voksne.

Østerlars Kirkes egen hjemmeside: http://www.oesterlarskirke.dk/

Adresse

Østerlars Rundkirke Vietsvej 25 Østerlars 3760 Gudhjem

Telefon

+45 56 49 83 19

Fag

Historie og kristendomskundskab

Pris

Pris: 65,- kr. pr. elev, 2 lærere gratis med i klasser med over 15 elever. Prisen inkluderer entre til Østerlars Rundkirke (momsfri). Prisen inkluderer desuden entre til et besøg på Bornholms Middelaldercenter eller i Hammershusudstillingen uden guide. Alle klasser får udleveret 1 eksemplar af "Velkommen til middelalderen" og "guide til Hammershus" af guiden eller ved indgangen til centret.

Varighed

1 time. Ønskes forløbet udvidet, f.eks. med besøg på skolen før eller efter turen, kontakt da Bornholms Middelaldercenter og få en pris.

Tidspunkt

Bedst fra april til oktober, men muligt hele året rundt. Deltagerantal: 15-30 elever Hvor: Østerlars Rundkirke Vietsvej 25 Østerlars 3760 Gudhjem Mødested: Klokketårnet ved Østerlars Rundkirke

Fællesmål

Historie:

Efter 9. klassetrin
Kronologi og sammenhæng: Kronologi, brud og kontinuitet; Det lokale, regionale og globale

 

Kristendomskundskab:

Efter 9. klassetrin
Bibelske fortællinger: Fortælling og kultur
Kristendom: Kristendommens historie