Levevis og tilpasninger

Nærkontakt med fugle og foder
Udskoling (7-10 klasse)
Naturvidenskab

I første trin på oplevelsen sendes eleverne rundt i udstillingerne for at løse en skriftlig opgave. Denne bliver efterfølgende gennemgået i fællesskab og understøttet med fremvisning af skeletter, fuglemodeller, æg m.m.

Inden der kan trænes/flyves med rovfuglene skal foderet gøres klar. Derfor dissekerer vi nu fuglenes foder (rotter, mus og kyllinger) og eleverne får en forståelse for de vitale organer og forskellen på en fuglemave og en gnavermave.

I selve formidlingsshowet formidles der om ugler, høge, ørne m.fl. og vi oplever disse fugle på helt tæt hold og blive klogere på deres sanser og jagtteknikker. Nogle af eleverne bliver inddraget i træningen af fuglene.

Bornholm ligger strategisk midt på fuglenes trækruter. Øen overflyves derfor af store mængder trækkende rovfugle hvert år. Derudover er der en naturlig bestand af rovfugle og ugler på Bornholm. Men hvad er en rovfugl og en ugle? Det kan være svært at komme helt tæt på de vilde fugle. Derfor giver Bornholms Rovfugleshow en unik mulighed for at komme i nærkontakt med denne type dyr. Efter et sådant besøg vil eleverne være klædt fagligt på til selv at gøre observationer – både i skolens nærområde og på Bornholms gode fugletræk-observationssteder.

Praktisk information:

Skoletjenesten tilbyder materiale som der kan arbejdes med før, under og efter besøget. Indførende undervisningsforløb, afklarende opgaver og praktiske øvelser kan således downloades gratis på hjemmesiden www.bornholmsrovfugleshow.dk

Bemærk at  dette oplæg specielt henvender sig til udskolingen, og at det således ikke er åbent for almindelige gæster.

Adresse

Bornholms Rovfugleshow, Lundsgårdsvej 4, 3700 Rønne, Danmark

Telefon

+45 96 79 30 37

Fag

Biologi

Pris

80 kr. pr. elev, dog min. 15 elever

Varighed

ca. 2½ timer

Tidspunkt

April til oktober eller efter aftale

Fællesmål

Biologi 8. klasse.

De levende organismer og deres omgivende natur: Kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæden samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse - give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur.

Miljø og sundhed: Beskrive funktioner af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem.

Biologiens anvendelse: Redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr, kæledyr og dyr i fangenskab.

Arbejdsmåder og tankegange: Præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant fagsprog - planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet.

 

Biologi 9. klasse.

De levende organismer og deres omgivende natur - forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer.

Biologiens anvendelse: Give eksempler på, hvordan anvendelse af dyr både kan påvirkes af biologisk viden og af følelser.

Arbejdsmåder og tankegange: Anvende biologiske begreber og viden om biologiske processer i forskellige sammenhænge.  

Fakta