Jordkloden i forandring

1700 millioner års historie
Udskoling (7-10 klasse)
Naturvidenskab

Bornholm rummer meget mere geologisk historie end noget andet sted i Danmark.

Naturvejlederen tager klassen med på Klintebakken omkring NaturBornholm, hvor det er muligt at fortælle og vise bjergarternes kredsløb. Vi starter med grundfjeldets mineraler, dannelse og bjergkædefoldning. Eleverne kommer også til at se skurestriber fra istidens nedbrydende slid, og nogle af de vandreblokke isen har efterladt.

Eleverne får pladetektonik tæt ind på kroppen, når de dels står ved et gammelt jordskælv, der gør at man i dag kan have fødderne på to forskellige geologiske lag med 1.2 mia. års aldersforskel, og dels går på en forstenet havbund, der lå på den anden side af jordkloden, da den blev dannet.

Efter den geologiske rundtur udenfor inviteres eleverne ind i 3000 m2 udstillinger, der begynder med en tidsrejse 1.700 millioner år tilbage i tiden i vores 4D-biograf. I de interaktive udstillinger får eleverne lov til at genopleve og udforske de geologiske processer, samt fortidens krokodiller, dinosaurudstilling, Østersøakvarium, bisonudstilling, energi-udstilling og meget mere.

Praktisk information:

Forløbet på NaturBornholm understøtter det teoretiske arbejde med geologi. Naturvejlederen vil vise fysiske og håndgribelige eksempler på de forskellige bjergarter, og fortælle om processerne. Det understøttes desuden i de interaktive udstillinger.

Til forberedelse kan I benytte hvad der findes af geologisk materiale inden for emnet, som skolen råder over.

Eller se på NaturBornholms materiale her.

Bornholm - en beskrivelse af områder af national geologisk interesse, Peter Gravesen, Geografiforlaget.

Geologi på Bornholm, Jørgen Butzbach, NaturBornholms Forlag.

Adresse

NaturBornholm, Grønningen 30, 3720 Aakirkeby

Websted

Telefon

+45 56 94 04 00 Bemærk at skolebesøg altid skal forudbestilles

Fag

Geologi og geografi

Pris

90 kr. pr. elev, min. 15 elever. Lærere har gratis adgang

Varighed

2½-3 timer, heraf 1½ time med naturvejleder

Tidspunkt

1. april - 31. oktober

Fællesmål

Undersøgelse: Naturgrundlag og levevilkår

Modellering: Jordkloden og dens klima, Naturgrundlag og levevilkår

Perspektivering: Jordkloden og dens klima

Kommunikation: Ordkendskab

Bemærk: Læs nærmere om færdigheds- og vidensmålene på www.NaturBornholm.dk

Video

Fakta

Bjergarternes kredsløb

Jordskælv

Tidsrejse 1.700 millioner år tilbage