Hjorths Fabrik - keramikindustri

Industri og råstoffer
Udskoling (7-10 klasse)
Kulturhistorie
Kunst, arkitektur, design

Lokale råstoffer som f.eks. granit, sandsten og ler danner grundlaget for traditionel bornholmsk industri. Hjorths Keramikfabrik er en typisk bornholmsk fabrik. Leret kom bl.a. fra Sose, glasurer indeholdt bl.a. granit.

Vi følger lerets vej fra gårdspladsen til den færdige vare i butikken. En lang, teknisk og krævende proces. Undervejs diskuterer vi arbejdsgange og arbejdsliv. Som i dag var produktudvikling hele tiden en del af fabrikkens strategi. Før plastikken var keramiske produkter en stor del af husholdningsartiklerne, men også pyntegenstande blev der fremstillet mange af. Fabrikkens produkter blev eksporteret både til resten af Danmark, men også til Berlin, New York m.fl.

Praktisk information:

Mere information på http://www.bornholmsmuseum.dk/besoeg/hjorths-fabrik.aspx 

”Under overfladen — de bornholmske råstofindustriers historie” Bornholms Museum 2007.

Diverse bøger fra Bornholms Museum om fabrikken og andre keramikfabrikker på Bornholm.

Hent også appén på http://bornholmsmuseum.dk/besoeg/hjorths-fabrik.aspx

Hvis der ønskes en særlig vinkling på oplægget, kan den undervisningsansvarlige Sanne Steenberg Hansen kontaktes på ssh@bornholmsmuseum.dk

 

 

Adresse

Hjorths Keramikfabrik, Krystalgade 1-5, 3700 Rønne

Telefon

+45 56 95 07 35

Fag

Historie, kunst og design

Pris

400 kr. pr. klasse

Varighed

ca. 1 time

Tidspunkt

Hele skoleåret

Fællesmål

iflg. Fællesmål 2009, Historie faghæfte 4: Livsbetingelser før og nu, historiske problemstillinger, årsager-sammenhæng.

Fakta

Undervisningsoplægget fortæller om brugen af lokale råstoffer i keramikproduktionen

Keramikken sælges i Danmark og eksporteres også til store dele af verdenen

Besøg også butikken. Her sælges keramik, der stadig produceres på Hjorths Keramikfabrik

Hvad er Hjorths Keramikfabrik

Et arbejdende keramikmuseum i Rønne
Hjorths Fabrik i Rønne er et keramikmuseum med udstillinger om pottemagere, keramikfabrikker og produkter. Oplev de arbejdende værksteder, hvor du kan følge produktionen fra det rå ler til det færdige produkt, hvis du ellers er en tålmodig sjæl. I butikken kan du se og føle den fine keramik før du køber.