Den bornholmske kunsthistorie

Fra 1800-tallet til i dag
Ungdomsuddannelser
Kunst, arkitektur, design

På Bornholms Kunstmuseum har vi en unik samling af kunst og kunsthåndværk med tilknytning til Bornholm. Vi tager jer med på en tur gennem den bornholmske kunsthistorie og starter helt tilbage i starten af 1800 tallet og bevæger os op i nutiden via de forskellige kunstværker i vores samling. Forløbet vil både være en indføring i Bornholms historie og kulturliv via malerkunsten, og historier og anekdoter om kunstnerne og øen!

Vi vil igennem museets samling fortælle om Bornholm som kunstnerkoloni og de særlige venskaber og fjendskaber der opstod. Vi vil komme ind på periodens symbolik, farveholdning og lys i malerkunsten og hvilke virkemidler der bruges i de forskellige perioder.

Vi vil høre om den bornholmske maler Lars Hansen, der regnes for Bornholms Museums grundlægger, da han før sin død testamenterede en stor mængde malerier og hele sin formue til et kommende museum i Rønne.  Vi kommer omkring de særlige landskabsmalere på Bornholm, kunstnermiljøet omkring Bornholmermalerne der især introducerede den nye franske kunst og dens eksperimenter med farve, abstraktion og kubisme. Til slut ender vi i nutiden, hvor vi ser på kunstneriske udtryk fra vores samtid.

I vil høre sjove anekdoter om den døde der ikke var død, om det ”ar” det flotte store maleri har i sit lærred, om Drachmanns første kærlighed, ægteskabsdramaer, kunstsvindel og meget mere. I hører om Adam Oehlenschläger, Leonora Christinas hårde skæbne og Martin Andersen Nexø.

Praktisk information:

Omvisningen er tilpasset ungdomsuddannelserne. Kontakt evt. den undervisningsfaglige formidler  Carolin Conzelmann, cmc@bornholms-kunstmuseum.dk for en evt. vinkling af undervisningsoplægget indenfor de skitserede rammer.

Mere information om museet og samlingen:  www.bornholms-kunstmuseum.dk

Et udvalg af samlingen på Google Art Project:  www.google.com/culturalinstitute/collection/bornholms-kunstmuseum?projec...

Adresse

Bornholms Kunstmuseum, Otto Bruuns Plads 1, Rø, 3760 Gudhjem

Telefon

+45 56 48 43 86

Fag

Kunst, arkitektur, design, dansk, kulturhistorie og samfundsfag.

Pris

500 kr.

Varighed

1 time

Tidspunkt

Hele skoleåret

Fællesmål

Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Fakta

Den bornholmske kunsthistorie

 

 

 

Glimt af fortid og samtid

Arkitektur, kunst og kultur